En typisk YouTube-afspilning består af en YouTube-klient (afspiller), som ved hjælp af streaming henter videobytes fra en YouTube-server (CDN) i én eller flere anmodninger (f.eks. HTTP GET). Det første skridt til at klassificere en internetudbyder er at måle den vedvarende hastighed for overførsel af disse videobytes fra serveren til klienten. For at måle det opnåede gennemløb for applikationsniveauet (goodput) registreres følgende for hver anmodning:

1. 1) Anmodningsidentitet: Den oprindelige anmodnings tidsstempel, netadgang (f.eks. netværksblok, internetudbyderens uafhængige systemnummer) og geografiske placering i grove træk (f.eks. landområde, byområde), som er hentet fra klientens egenskaber, såsom IP-adresse, brugeragent osv. Bemærk, at oversættelsen af IP-adressen for placeringen, som udføres af vores automatiske systemer, kan vise en adresse, der er forkert, for visse brugere.
2. 2) Svarstørrelse: Antallet af applikationsbytes (herunder applikationsoverskrifter, dog uden kernel level overhead), som er overført fra serveren til klienten som svar på en anmodning.
3. 3) Svartid: Den anvendte tid til at behandle anmodningen via serveren, herunder netværkets transmissionstid (alle bytes anerkendt af modtageren).

Ud fra disse målinger beregnes goodput for en given anmodning "R" ved hjælp af nedenstående formel. Hver målt anmodning betragtes som en goodput-prøve.

1. 1) Internetudbydere sælger mange forskellige internetprodukter, som lover forskellige hastigheder. Klassificerer denne metode hvert produkt og hastighed hver for sig?
   Hver internetudbyder kan levere passende produktnavne og hastigheder til deres forskellige produkter, og etiketterne i rapporten afhænger af de oplysninger, vi har fra internetudbyderen. I nogle tilfælde leverer internetudbyderen oplysninger, der giver os mulighed for at klassificere og bedømme de forskellige produkter og hastigheder. I andre tilfælde har vi ikke detaljerede oplysninger om de hastigheder, man tilbyder forbrugerne, så derfor vi giver i disse tilfælde en generel klassificering af produktet på tværs af alle hastigheder.
2. 2) Hvorfor er søjlen sat så højt til 90 %? Hvorfor ikke bruge en gennemsnits- eller middelværdi?
   Hos Google mener vi, at en konsekvent og pålidelig netværksydeevne er nøglen til en god brugeroplevelse på internettet. Derfor har vi valgt en 90 %-søjle. Det betyder, man kan forvente det klassificerede præstationsniveau 9 ud af 10 gange. Mens gennemsnits- og middelværdier er nyttige til at repræsentere den gennemsnitlige netværksydeevne, er de ikke velegnede til formålet med klassificeringsvariablen, som forsøger at opfange det vedvarende niveau for netværkets ydeevne.
3. 3) Omfatter denne metode anerkendelse og påskønnelse af netværk, som byder på vedvarende høj ydeevne på tidspunkter med højt forbrug?
   Ja. Da omfanget af GAT er anmodningsbaseret (belastningsbaseret), bidrager tidsperioder med højt YouTube-forbrug (f.eks. aftener) mere til omfanget af GAT og har således en uforholdsmæssig stor indflydelse på den endelige klassificering. Metoden er naturligvis normaliseret til forbrug.
4. 4) Hvilke typer serveranmodninger er kvalificeret til at blive inkluderet i klassificeringsberegningen?
   Anmodninger, som viser video i moderne leveringsformater (f.eks. DASH, HLS), omfattes i klassificeringsberegningen. Ældre videoformater (f.eks. ikke-fleksible, progressive afspilninger, RTSP) udelukkes på grund af manglende pålidelighed af målinger af ældre streamingleveringsmekanismer. Dette sker for at sikre en større nøjagtighed i de beregnede klassificeringer af internetudbyderne.
5. 5) Hvilke brugerstyrede faktorer kan påvirke videokvaliteten?
   Individuelle resultater variererer afhængigt af forskellige faktorer, såsom antallet af tilsluttede computere og enheder, dit hardware, din software og dine softwarekonfigurationer, din internetforbindelse (trådløs eller via kabel), og om du har overskredet din tildelte datakvote.